Kødbyens Fiskebar
Frokost og aften 7 dage om ugen

Kalenderen siger tidlig sommer. Der er nu rødtunge og torsk, muslinger, østers, asparges, rabarber og alt muligt andet lækkert fra alle vores små leverandører. Vi har rosé vinen på køl og har udviklet flere sommercocktails. Og hele team Fiskebaren står klar til at servere det hele for jer – med social distance – for at I kan sidde og nyde det hele i en varm solstråle

Vi vil udnytte vores store inde- og udendørs areal således at I får en sikker oplevelse – vi har fin plads til jer.
Har du særlige behov for en sikker spiseoplevelse har vi et separat område med separat toilet og samme tjener hele middagen kan vi også klare det – hør mere ved at sende en mail på info@fiskebaren.dk

Kødbyens Vinbodega – et take over
Som noget nyt inddrager vi naboen, da de ikke må åbne dansegulvet. Så Kødbyens Vinbodega bliver stedet hvor I kan gense jeres venner over et uformelt glas vin, en snacks og en grillret i godt vejr.

Vi glæder os utroligt meget til at se jer, til at høre gryderne koge og glassene klinge igen.

Bookinger tilrådes på fiskebaren.dk

Ses snart
Team fiskebaren